Gå til hovedindhold

Ø-HUSENE

 Starup, Haderslev

Siden september 2024 har der været liv og lys i Ø-husene i den populære by Starup ved Haderslev. Her danner 80 moderne række- og dobbelthuse rammen om et skønt nabofællesskab med plads til både børnefamilier, par og alle, der ønsker en moderne bolig i trygge og grønne omgivelser.

Boligerne er opført i ét plan og varierer fra 85 til 115 m². Den enkle og moderne arkitektur går hånd i hånd med funktionelle boliger, der er nemme at indrette og lette at leve i. Alle boliger har egen have, stort redskabsrum og flisebelagte terrasser på begge sider af huset. Ligusterhække skaber en grøn og afskærmet ramme om udelivet.

Hverdagen er også tænkt ind uden for boligen. Til hvert hus hører en fast, nummereret parkeringsplads tæt på boligen, mens det fælles parkeringsområde giver plads til ekstra biler og gæster.

Ø-husene ligger på et lukket vænge med begrænset trafik, hvor børn trygt kan lege, mødes med legekammerater og færdes frit. De grønne fællesarealer giver samtidig plads til gåture med hunden og ophold i det fri.

Fællesarealerne er indrettet med fokus på leg, ophold og naboskab. Her er blandt andet legeplads, petanquebane og et hyggeligt loungeområde med overdækket pavillon, terrasse og fællesgrill, og dermed det naturlige samlingspunkt, hvor naboerne kan mødes og fællesskabet kan vokse.

Antal lejemål

80

Indflytningsklar

September

2024
Vi er i gang med at tegne og projektere flere kvalitets­rækkehuse i hele landet. Når det er muligt at komme på interesse­liste hos vores samarbejdspartner Nordhusene (tidligere Futurum), vil det fremgå her på siden.