
H.J. Henriksens Vej
Siden 2025 har 54 moderne og energivenlige rækkehuse dannet rammen om hverdagen for beboerne i Ølsted. Bebyggelsen er opført i et tidløst og indbydende udtryk med boliger i både ét og to plan og størrelser fra 75 til 122 m². Her er der plads til både singler, par og familier.
Alle boliger er opført på egen grund med en mindre have, eget redskabsrum og store flisebelagte terrasser på begge sider af huset. Det giver gode muligheder for at følge solen, finde læ og skabe sit eget uderum tæt på boligen.
Bebyggelsen ligger i rolige og trygge omgivelser i Ølsted, hvor den landlige stemning går hånd i hånd med nem adgang til hverdagens faciliteter og de omkringliggende byer. De grønne områder omkring boligerne giver plads til både leg og ophold, og på den grønne vold er der etableret en spændende legeplads og aktivitetsbane, som inviterer børn og voksne ud og bruge området. Til brug for beboerne er opført legeplads og orangeri, hvor beboerne nyder at samles på tværs af generationer.
Ølsted er en charmerende by i Nordsjælland, omgivet af åbne landskaber og naturskønne områder. Her får man en hverdag med ro og nærhed til naturen, samtidig med at større byer og gode forbindelser ligger inden for rækkevidde.






















