
Blomsterengen
Siden december 2024 har Blomsterengen i Store Heddinge dannet rammen om hverdagen for både familier, seniorer, singler og par. Her har Kronhusene opført 92 moderne og energivenlige rækkehuse og lejligheder i størrelser fra 85 til 115 m². Boligerne er opført med fokus på en nem og komfortabel hverdag, hvor funktionalitet, kvalitet og gode udearealer går hånd i hånd.
Rækkehusene er opført i ét plan, mens lejlighederne er indrettet i mindre dobbelthuse med boliger i både stueetage og på 1. sal. Alle boliger har eget redskabsrum, og rækkehusene har både carport og ekstra parkeringsplads på egen grund. Ved lejlighederne er der fælles parkering tæt på boligerne.
Rækkehusene har egen have med ligusterhæk, en stor flisebelagt terrasse og direkte adgang til boligen via en flisebelagt gangsti. Lejlighederne i stueetagen har ligeledes egen terrasse, mens lejlighederne på 1. sal tilgås via en udvendig trappe til fælles repos.
Boligerne ligger på et roligt og lukket vænge, hvor de grønne fællesarealer skaber en hyggelig ramme om hverdagen. Her er plads til, at børnene kan lege, hunden kan luftes, og udelivet kan nydes tæt på hjemmet. Som en naturlig del af bebyggelsen er der også etableret fælles faciliteter med loungeområde og grill, legeplads og petanquebane, som inviterer til både leg, afslapning og fællesskab.
Prøv virtuel tur i boligen her ⇒ https://tours.360company.dk/tour/blomsterengen-store-heddinge






















