Pressemeddelelse

Kronhusene har igangsat 650 boliger i sit første leveår
Kronhusene, som blev stiftet den 1. juni 2023, er kommet planmæssigt fra start, og har igangsat projektering og byggeriet af ca. 650 boliger i selskabets første leveår. Derudover fortsætter selskabet med at føje ny byggejord til porteføljen, så den høje byggeaktivitet kan fortsætte.
De nye boliger fordeler sig på 10 forskellige projekter rundt om i landet, men et af Kronhusenes største projekter befinder sig i Kalundborg, hvor der i nær fremtid vil stå 136 nye lejeboliger klar. Størstedelen af porteføljen der bygges, er række- eller dobbelthuse i ét plan, men der bygges også rækkehuse i to plan flere steder.
”Efter etableringen af selskabet sidste år har vi haft rygende travlt med at få færdigprojekteret en række projekter og igangsat byggerier rundt omkring i landet. Vi har desuden haft fuld fokus på at indkøbe og udvikle til de rigtige priser i et uroligt marked. Idet vi ønsker at skabe de bedste hjem for vores kunder, bruger vi også meget tid på at udvikle de rigtige boliger og gode områder”, fortæller adm. direktør Christian Toft.
K/S Kronhusene, der er 75% ejet af Niam og 25% af Milton Holding, havde den 31. december 2023 en egenkapital på 367 mDKK, og i de kommende år forventes en fortsat voksende egenkapital.
Kronhusenes adm. direktør Christian Toft er tilfreds med årets resultat og udtaler:
”Årets resultatet i Kronhusene Udvikling A/S, som er ”byggemotoren” i koncernen, er som forventet, og skal ses i den samlede koncerns strategi, idet vi indenfor samme koncern udvikler, bygger og ejer vores rækkehusprojekter. Koncernen blev stiftet den 1. juni 2023, og i de første 7 måneder har fokus været på at få projekteret og igangsat projekter, hvilket ikke generer meget omsætning. Vi følger den strategi der er lagt, og vi holder vores budgetter. Den grønne omstilling fylder også meget for os, og det er et område vi hele tiden forsøger at følge med uden at gå på kompromis med kvaliteten i vores boliger. Det er afgørende for os, at vi fastholder den høje kvalitet både i byggeprocessen og i de afleverede boliger”.
Kronhusene har også allerede købt flere nye grunde ind, og senest er der ansat to medarbejdere, der udelukkende skal identificere og indkøbe yderligere kvalitetsbyggejord.
”Vi har meget stor appetit på byggejord på de rigtige placeringer, og vi kan slå til med det samme, hvis det har vores interesse, da vi ikke skal vente på, at der er en køber til projektet eller ekstern finansiering. Det ser jeg som en klar styrke i det nuværende marked, at vi kan tilbyde grundsælgere denne transaktionssikkerhed”, afslutter adm. direktør Christian Toft.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til adm. direktør Christian Toft cto@kronhusene.dk eller 60106199.